Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Pasningsguide



 

Frie Marsvins Pasningsguide

 

Marsvinet - et socialt dyr: 
 
Marsvin er flokdyr. 
Et menneske kan aldrig erstatte en artsfælle. Marsvin har brug for en eller flere artsfæller at kommunikere med og være sociale med. De fløjter og brummer lystigt af og med hinanden, og det er tydeligt, at de har deres helt egen kommunikationsform. 
Intet marsvin fortjener at være alene! I Sverige, Østrig og Schweiz er det ulovligt at holde marsvin alene.
 
At lade et marsvin gå alene - men med udsigt til et andet marsvin i naboburet - er på ingen måde nok til at opfylde marsvinets behov for at have et socialt liv med artsfæller. 
Faktisk kan det stresse dyret mere at have et uopnåeligt marsvin siddende så tæt på - men ikke have mulighed for at kunne kommunikere ordentligt med det. 
 
Det kan være en udfordrende opgave at føre to eller flere marsvin sammen. For at forhindre slåskampe bør man lade marsvinene mødes på neutral grund først såsom stue, køkken eller badeværelsesgulvet, inden man sætter dem i samme bur. 
 
Det er også vigtigt at understrege, at man ikke kan erstatte marsvinets behov for selskab med et andet dyr, såsom kanin eller et andet dyr fra gnaverfamilien. De vil ofte misforstå hinandens kropsprog hvilket kan føre til stress, kampe og dominans. 
 
 
Burets størrelse og indretning: 
 
Marsvin har et stort behov for at bevæge sig og har brug for meget plads. Et tremmebur på 120 x 60 cm er det absolutte minimum til to marsvin og kun hvis de dagligt kommer i løbegård. Ingen tremmebure kan alene opfylde marsvins behov for adspredelse og motion. Man kan sætte flere tremmebure sammen, eller bygge selv. 
Som minimum bør man regne med 0,5 m2 pr. hun-marsvin og 1 m2 pr. han-marsvin. 
 
Marsvin har også brug for plads for at kunne være i fred for burfællerne, når de ønsker det. Ved større bure er det også muligt at stimulere dine marsvin med spændende legetøj, broer og rør. Jo mere fantasifuld en indretning, jo bedre.
 
Marsvinene bør stå et sted, hvor de får dagslys. 
Dog ikke i direkte sol, da de meget let får hedeslag. Hedeslag kendetegnes ved at marsvinet ligger slapt i buret, og pelsen er fugtig. Marsvinet skal hurtigst muligt køles ned med lunkent vand. Ikke koldt! Kontakt straks dyrlægen. 
 
Marsvin skal altid have adgang til et hus eller andet, de kan gemme sig i/under hvis de bliver bange eller blot vil slappe af i tryghed. 
 
Mindst et gemmested pr. dyr, da marsvin sjældent bryder sig om at sidde helt op ad hinanden. Det ses normalt kun hvis der ikke er tilstrækkeligt med gemmesteder eller hvis marsvinene er utrygge, fryser eller er syge. 
 
Om sommeren holder marsvin af at komme på græs i dagtimerne, selvfølgelig ikke i direkte sol, men med mulighed for skygge. Husk, at solen flytter sig! Lad dem gerne gå i et overdækket græsningsbur, da marsvin er byttedyr, og naturligt bange for alt hvad der kommer ovenfra. Derfor er det vigtigt, at de kan søge i skjul hvis de bliver utrygge.
 
Man bør jævnligt skifte strøelse i buret, så der ikke er vådt og beskidt hvor marsvinet opholder sig. 
 

Pasning: 
 
Når du først har fået marsvinene hjem, er det vigtigt at de får ro og fred til at vænne sig til deres nye omgivelser. Der er en masse nye lugte og lyde de skal vænne sig til, så derfor anbefaler DME at man lader dem være de første 3-5 dage. Og start så stille og roligt ud med at give nogle lækre godbidder, evt. i form af persille, til en start. Derved forbinder de dig med noget positivt, nemlig lækker mad. Marsvin er ualmindeligt madglade. De kan fløjte løs efter mere mad, samtidig med at de har munden fuld. 
 
Det er vigtigt at marsvinene håndteres nænsomt og på en sådan måde, at de stresses mindst muligt. Derfor anbefaler DME ikke marsvinet som kæledyr til børn under 5 år, da dette kan gå grueligt galt. 
 
Hunnerne kan som regel gå sammen uden de store problemer. Det kan være lidt sværere at få hanner til at kunne enes - især hvis de er jævnaldrende. Der kan opstå kampe om hierarkiet og det kan blive voldsomt. 
 
Hvis en hun har problemer med at gå sammen med andre hunner, kan det være en god idé at lade hende gå sammen med en kastrat. 
 
En kastrat i en flok med hunner, kan være med til at skabe en mere harmonisk flok, da han ofte er god til at mægle mellem to stride "madammer". 
 
Man kan hos Dyreværnet på Islevdalvej i Rødovre få kastrater til rimelige penge (pt. 325 kr). Ønsker man selv at få kastreret en han, er det vigtigt at man undersøger den pågældende dyrlæge og dennes erfaring med marsvinekastrationer, anæstesi (narkose) og opvågning efter operationen. 
 
Tænk dig rigtigt godt om inden du sætter et kuld marsvineunger i verden. Der sidder allerede alt, alt for mange overskudsmarsvin rundt omkring på internaterne, som det er svært at finde nye hjem til. Det ender ofte med en aflivning hvis det nye hjem ikke findes forholdsvist hurtigt. 
 
 
Foder og ernæring: 
 
Marsvin bruger størstedelen af deres aktive tid mellem hvilefaserne på at søge foder. Derfor skal der altid være adgang til hø af god kvalitet (ikke frøgræshø), varieret grønt og frisk vand. Marsvin bør have så meget grønt at der altid er noget til overs fra forrige måltid. Dette gøres nemmest, ved morgen og aften at servere et stort fad med blandet grønt. Størstedelen bør udgøres af bladgrønt. 
 
Egnet grønt er grøntsager, rodfrugter med blade, krydderurter, frugt og salat - som f.eks. persille, dild, peberfrugt, agurk, julesalat, bladselleri, broccoli, grønkål, spidskål, kinakål, fennikel, gulerødder (gerne med top), rå rødbede, majskolbe, treviso salat, spinat og æbler. 

 
Man kan supplere med tørrede urter og et par kerner (græskarkerner eller afskallede solsikkekerner) og f.eks. usødede tranebær (er tilmed godt til dyr med urinvejsproblemer).
 
I sommerperioden kan man tilbyde marsvin forskellige græsser, ukrudt og urter (fx mælkebøtter, vejbred, skvalderkål, bellis, røllike), grene og blade fra blandt andet frugttræer og bøg. Fra køkkenhaven kan marsvinene få en lang række grønne bladdele som f.eks. blade fra jordskokker, radiseblade, fennikeltoppe, jordbærblade, brombærblade, rødbedeblade samt blomster som solsikker, morgenfrue og tallerkensmækker. 
 
Marsvin skal vænnes forsigtigt til alt grønt, som de ikke kender i forvejen ved at man langsomt øger mængden dag for dag. 
 
Her er et link til en artikel om ernærning - hvad er myter omkring, hvad marsvin kan tåle/ikke tåle: 
http://chelsea.forumup.dk/viewtopic.php?t=7926&mforum=chelsea 
 
Pellets og andet forarbejdet tørfoder er ikke nødvendigt, når marsvinene får varieret grønt dagligt. Det meste af det tørfoder man kan købe, er fyldt med tilsætningsstoffer og ofte voldsomt vitaminiseret og mineraliseret, hvilket kan føre til allergier samt organskader og urinvejsproblemer på sigt. Tørfoder slider ikke tænderne tilstrækkeligt og mangler fiber og struktur, hvilket påvirker tarmfunktionen. Det kan føre til forskellige mave-tarm-problemer (diarré, forstoppelse og problemer med at tåle store mængder grønt). Tørfoder er desuden meget kalorieholdigt og fører nemt til overvægt og dermed også organskader ligesom det høje energiindhold kan føre til adfærdsforstyrrelser og aggression. Tørt brød er ligeledes uegnet til marsvin. 
 
Hvis dit marsvin pludselig ruller sig sammen til en kugle, og henter afføring direkte fra bagdelen, skal du ikke blive forskrækket. Det er helt normalt. Marsvinet spiser noget af sin afføring, fordi der er nogle vitaminer, som marsvinet først får det fulde udbytte af når det har været igennem fordøjelsessystemet en gang. 
 
 
 
Sygdomme: 
 
Hvis dit marsvin er holdt op med at spise og drikke, er det afsted til dyrlægen. Se ikke tiden an, men kom afsted så snart du opdager det. 
 
Tandfejl er desværre et udbredt problem hos marsvin, så man bør hver dag tjekke, at marsvinet spiser uden problemer, og at det ikke pludselig taber sig. 
 
Vej det jævnligt. Vær ikke bekymret, hvis det har tabt sig 20-30 gram. Vægten kan godt svinge lidt, men hold øje med, at vægten går både op og ned, og ikke kun er nedadgående. 
 
Hold øje med at kløerne ikke bliver for lange og krogede. De kan være kringlede at klippe selv, da der er blodårer i marsvinets negle og blodet kan strømme ved et forkert klip, så er du i tvivl, gå til en dyrehandler eller en dyrlæge, som gør det for et mindre beløb. Frie Marsvins medlemmer vil dog gerne hjælpe med at klippe dine marsvins negle hvis du bor forholdsvis tæt på en af os. Du kan finde os på vores facebookside. 

 
Blærebetændelse: 
 
Blærebetændelse er en ret almindelig lidelse hos marsvin. 
Symptomerne er som oftest, at marsvinet jamrer når det tisser - og til tider er der lidt blod i urinen. Nogle marsvin med blærebetændelse tisser meget ofte, og der kommer ikke mere end få dråber ud ad gangen. Et marsvin med blærebetændelse er ofte vådt i pelsen bagpå, og kan lugte lidt ”hengemt”. 
 
Hvis du har mistanke om blærebetændelse, skal du hurtigt kontakte en dyrlæge, så marsvinet kan få antibiotika.Og evt. kan dyrlægen tage et røntgenbillede for at se, om der skulle være en blæresten. 
 
Blæresten skal som regel opereres ud.  
 
 
Lungebetændelse: 
 
Hvis marsvinet ikke spiser og drikker, og sidder passivt med strittende pels, besværet vejrtrækning - evt. med rallende lyde, har det muligvis lungebetændelse, og skal hurtigst muligt i behandling med antibiotika. Det er uhyre vigtigt at holde marsvinet varmt.
 

Trommesyge: 
 
Trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet - oftest i blindtarmen. Lidelsen kan opstå i forbindelse med foderskift, hvor der opstår en ubalance blandt tarmens bakterier. Luftproducerende bakterier kommer i overtal, hvorved tarmen udspiles af luft. 
Det er vigtigt at marsvinet behandles hurtigt. 
 
Man kan massere bugen forsigtigt. Herudover kan man give en smule madolie gennem munden. Olien virker skumdæmpende, og er med til at nedsætte lufttrykket i tarmen. 
Hjælper dette ikke, er det en god idé at søge dyrlæge, som evt. kan forsøge at tappe luften ud af tarmen med en kanyle. 
 

Knuder og bylder: 
 
Marsvin kan få forskellige former for knuder og bylder. Og det er ikke dem alle, man behøver at gøre noget ved. 
Den mest almindelige type er talgknuder, som er harmløse - med mindre de sidder et sted, hvor de generer dyret eller bliver voldsomt store, så det strammer i huden. 
 
Hvis talgknuden er til gene for dyret, kan dyrlægen prikke hul på den, og presse talgen ud. 
 
Dog er der en risiko for, at den kommer tilbage efter et stykke tid. 
 
Talgknuder kan kendes på, at de er lidt bløde i det, og man kan flytte lidt på dem. 
 
Hvis knuden punkterer af sig selv, skal man presse talgen ud og rense såret med klorhexidin. 
 
Hvis marsvinet har en hård knude, som ikke kan rokkes med, er det en god idé at kontakte dyrlægen hurtigt, da det kan være en kræftknude. 
 
I mange tilfælde kan knuden fjernes, og hvis kræften ikke har spredt sig, kan dyret få et godt liv efter operationen. 
 
Bylder kan opstå i forbindelse med et sår - f. eks. et bidsår eller efter en operation. 
 
Kontakt en dyrlæge og spørg, hvordan du skal forholde dig. 
 

Sellnick (marsvineskab): 
 
Marsvinet klør sig voldsomt meget, og ofte er huden rød og skællet. Efter et stykke tid vil der komme store, åbne sår. 
Marsvinet kan dø, hvis det ikke kommer til en dyrlæge og bliver behandlet. Sellnickramte marsvin kan smitte andre marsvin. 
 
Marsvin kan også få lus. Lusene er hvidgule, og ca. 1 mm lange. De kan ses med det blotte øje i kraftigt lys. Lus behandles med Frontline Vet spray, som kan købes hos dyrlægen - eller Stronghold. Sidstnævnte skulle være mere skånsomt for marsvinene end Frontline Vet., men det er endnu ikke alle dyrlæger, der har det.
 
Hømider kan marsvin også få. De er dog ganske harmløse, og generer ikke dyret. Så dem behøver man ikke at gøre noget ved. 
 
Hømider ligner perler på en snor. På lyse dyr ser de mørke ud, og på mørke dyr ser de lyse ud. 
 

Bumblefoot: 
 
Nogle marsvin får meget hævede trædepuder - og til tider er der sår på. 
Det er ofte meget smertefuldt. Men desværre findes der ikke nogen egentlig behandling af lidelsen. Dog er det vigtigt at holde såret rent, og sørge for, at marsvinet går på et rent - og meget gerne blødt - underlag. F. eks. håndklæder. 
 

C-vitaminmangel: 
 
Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin, men skal have det tilført dagligt via kosten. 
Dette gives bedst gennem C-vitaminholdige grøntsager, som f. eks. persille og rød peber. C-vitamindråber i drikkevandet er ikke en god idé. Dels fordamper det hurtigt, og dels er der nogle marsvin, der ikke drikker ret meget vand, så man kan ikke være sikker på, at marsvinet er dækket ind. 
 
Hvis marsvinet ikke er dækket ordentligt ind med C-vitamin, kan det blive alvorligt - og til tider dødeligt - sygt. Et af symptomerne kan være lammelse i bagkroppen, appetitløshed, vægttab og diarré. 
 
Kontakt dyrlægen, og sørg for at marsvinet får ekstra meget C-vitamin. 
 
  
 
Vi håber at denne folder har givet dig/jer på nogle af de spørgsmål du/I måtte have i forbindelse med marsvin og pasningen af dem. Vi vil her til sidst ønske jer tillykke med jeres nye familiemedlemmer, som helt sikkert vil give jer mange glæder, gode grin og hyggelige stunder. 
 
 
 
Frie Marsvin
 
 
 
 
 

Opdateret 19/07/2015