Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Følelsesliv





Marsvin med følelser



Først et klip fra en ny TV-udsendelse, som i november 2011 blev vist på tysk TV, og som handler om at dyrs adfærd formentlig ikke blot kan reduceres til instinkter, men at dyr også kan have følelser, som ligner vores:
http://www.youtube.com/watch?v=q1ollWZHeM0
 
Et kort referat på dansk:

Først ser man en gorilla-mor, hvis tre måneder gamle baby pludselig er død. Gorilla-moren bar herefter rundt på den døde unge i næsten en uge uden stort set at lægge den fra sig. Formentlig fordi hun har haft brug for at bearbejde sorgen og tage afsked med sin baby i en slags sørgefase, mener dyrepasseren. Dyrepasseren lader altid aberne få den tid de behøver til at sørge når de har brug for det.

De senere år er forskerne begyndt at interessere sig mere og mere for dyrs følelsesliv i takt med at der løbende er kommet mere fokus på at dyrenes naturlige behov så vidt muligt bør tilgodeses i vores dyrehold. Men hvordan kan vi vide om den måde vi tror er den rigtige i virkeligheden ikke er et udtryk for en misforstået kærlighed til dyrene?

I dag ved man fx at det man tidligere tolkede som en glædes-mimik hos chimpanser i virkeligheden er et udtryk for angst.

Halvvejs inde i videoklippet møder man adfærdsbiolog Norbert Sachser som forklarer vanskeligheden ved at forske i følelser: "I videnskaben har vi brug for noget vi kan måle. Og vi bliver nødt til at bevise hvorfor vi siger: Dette dyr føler sorg eller dette dyr er lykkeligt. Men man kan ikke måle følelser lige så nemt som man kan måle feber."

Sachser har især lavet eksperimenter med marsvin. I filmen ser man hvordan et han-marsvin isoleres fra sin gruppe og hvorledes en spyt-prøve på en vatpind viser cortisol-koncentrationen og afslører hvor stresset marsvinet er over pludselig at være alene. Selvom han derefter får diverse hun-marsvin ned i buret, ændrer situationen sig ikke. Han er stadig stresset. Først da han får sin yndlings-kone ned til sig igen, aftager cortisol-koncentrationen.

Sachser drager den konklusion, at marsvin kan have en følelse af forladthed. Denne følelse forsvinder først når yndlingspartneren er tilstede igen. Dybest set er det et generelt princip for alle pattedyr, uanset om vi taler om dyr eller mennesker.
Sachser viser et andet lille simpelt forsøg som demonstrerer hvordan marsvin har forskellige personligheder. Han sætter et marsvin op på et podie. Marsvinet bliver blot stående meget længe uden at springe ned. Sådan kan det stå i timevis - og selvom det til sidst springer ned og erfarer at det er ganske ufarligt, så vil det igen blive stående i timevis, når det bliver placeret på podiet igen. Sachser kalder denne type for "bangebuksen".

Et andet marsvin kommer op på podiet og tøver næsten ikke før det springer ned. Og dette gentager den hver gang den kommer op på podiet. Hurtigt ned igen - altså "vovehals-typen".

Og egentlig er denne lighed med mennesker ikke så overraskende. For anatomisk set er vores følelses-center i hjernen - det limbiske system - bygget op på samme måde i alle pattedyr. Derfor er det nærliggende at bearbejdelsen af følelser fungerer på nogenlunde samme måde hos mennesker og andre pattedyr. Fx er det normalt at medicin mod depression testes på mus da deres reaktion på lægemidlet kan sammenlignes med den man ser hos mennesker.

Så selvom det er svært at bevise at dyr har følelser, betyder det ikke, at følelser ikke eksisterer hos dyr. Forskerne er derfor i fuldt sving med at afdække dyrs følelsesliv, og forskningen er i øjeblikket så intens at Norbert Sachser forventer at der allerede i løbet af de næste par år vil være så gyldige forskningsresultater inden for området, at han er overbevist om at disse vil ændre hele den måde vi omgås dyr på og holder dyr på.

....
Jeg har andetsteds læst om de sibiriske dværghamstre som typisk holdes alene i fangenskab. Men faktisk er de meget sociale dyr, som kan udvikle noget som ligner en menneskelig depression når man splitter et par ad og denne depression kan afhjælpes med antidepressiv medicin:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=6584930&dopt=AbstractPlus
....

Sachsers forsøg viser også at tvangs-"ægteskaber" hos marsvin er stort set er lige så stressende som at lade et marsvin gå alene. Et avlsmarsvin, som hele tiden får skiftende partnere, lever derfor et følelsesmæssigt meget stresset liv.

Og hvor mange marsvin er der ikke som sælges uden deres yndlingsburven - fordi vi enten ikke er opmærksomme på det eller ikke tænker over det. Tit ser man at folk vil af med deres marsvin pga. "manglende kemi" - forstået sådan at marsvinet ikke gider nusses af vedkommende. Men hvem siger at marsvinet i virkeligheden ikke er superlykkeligt i sit bur med sin bur-ven - og hellere vil være dér.

Det er Norbert Sachsers fortjeneste at vi i dag ved (= har videnskabeligt belæg for) at marsvin på ingen måde bør holdes i bur alene eller sammen med en kanin. Hans forsøg (kaldet "præferencetests") er beskrevet her:
http://www.kanincheninfo.eu/Dokumente/Infoblatt/KI-Infoblatt-Gemeinschaftshaltung-Kaninchen-Meerschweinchen-Sachser.pdf

Forsøgene viser også at marsvin ikke er tilfredse med at gå alene selvom der er et marsvin i buret ved siden af som de kan kommunikere med. Det er altså ikke dyrevelfærdsmæssigt "i orden" at lade marsvin gå i bure ved siden af hinanden under det påskud at de kan se og lugte hinanden. Marsvinene foretrækker fysisk selskab.
I virkeligheden kan det snarere stresse marsvinene ikke at kunne nå det som de allermest ønsker. Med et citat fra den svejtiske forfatter, internatejer og marsvinekender Ruth Morgenegg:

"Den som er bevidst om hvilket intensivt behov marsvin har for social kontakt, mærker straks at dette ikke er nogen løsning! At kigge på et glas vand slukker jo ikke tørsten. Det forholder sig lige modsat: Hvad der er så tæt på - og dog helt umuligt at nå - bliver endnu stærkere begæret og endnu smerteligere savnet."
Ruth Morgenegg, ”Artgerechte Haltung, ein Grundrecht auch für Meerschweinchen”

Sachsers forsøg viser at marsvinene valgte at tilbringe mellem 71 og 81 % af tiden sammen - selvom de havde valget at være i hvert sit bur. I gennemsnit var de i samme bur 80 % af tiden.

Hvis burkammeraten var en dværgkanin var den gennemsnitlige tid i samme bur kun 40 % og nogle marsvin valgte kun at tilbringe 3 % af den samlede tid i bur med kaninen. 97 % af tiden foretrak disse marsvin altså at være alene i et andet bur fremfor i samme bur som kaninen. Burene var forbundet med et rør som kaninen ikke kunne komme igennem.

Dyrene blev filmet døgnet rundt med et videokamera, og efterfølgende blev deres reaktioner analyseret. Her viste det sig at de marsvin som gik sammen med en kanin snuste langt mindre til deres burkammerat (kaninen) og flygtede hyppigere fra denne end marsvin som gik sammen med et andet marsvin.

Ligeledes registrerede man hos marsvin-kanin-parrene hyppigere marsvins kendte angst-reaktion (freezing), hvor marsvinet "fryser" sine bevægelser og står helt stille. Efter 12 dage viste de marsvin, som gik sammen med en kanin, langt mindre grad af social positiv adfærd end de marsvin som gik sammen med en artsfælle.

Marsvins og kaniners forskellige dagsrytme viste sig ved at marsvinene trak sig tilbage til deres eget bur når de ville hvile sig for ikke at blive forstyrret af kaninen.

At marsvin og kaniner heller ikke har et overensstemmende signalrepertoire viste sig især når kaninen lagde sine ører tilbage og ville skubbe sit hoved ned under marsvinets bryst. En typisk handling for kaniner, som ønsker socialt selskab af modparten (typisk en anden kanin), hvorefter de nusser og plejer hinandens pels.
Marsvinet reagerede til gengæld aggressivt på kaninens tilnærmelser ved at løfte snuden opad. Marsvin og kaniner taler tydeligvis ikke samme sprog, og dværgkaninens socialpositive signaler bliver ikke forstået af marsvinet som svarer med en defensiv aggressiv adfærd.

På baggrund af disse referencetest, den forskellige dagsrytme og det uoverensstemmende signalrepertoire, anbefaler Sachser at man ikke holder en kanin og et marsvin sammen. Og samtidig viser marsvins høje sociale accept af artsfæller, at marsvin under ingen omstændigheder bør holdes alene.

Der er ingen tvivl om at Sachsers forskning bliver taget til efterretning i Tyskland. Det nyeste er fx at man til visse udstillinger er begyndt at have store bure hvor marsvinene kan gå sammen med deres sædvanlige burvenner mens udstillingen foregår så marsvinet ikke sidder to døgn alene i et meget lille bur. Netop fordi man er blevet bevidst om hvor meget det stresser marsvin at være borte fra burvennerne (selvom det selvfølgelig ikke retfærdiggør udstillinger set ud fra et dyrevelfærds-synspunkt, for der er mange flere stress-aspekter knyttet til udstillinger end blot dette). I et andet tysksproget land, Østrig, er det strafbart at holde marsvin alene (i bur for sig selv uden artsfæller).



Referencer:
http://www.futtertaxi24.de/kleintiere.html
 
 
 



Opdateret 16/06/2014