Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Socialt liv





Marsvins sociale kompetencer


Professor Norbert Sachser fra Münster Universitet har forsket i vores hus-marsvin i 30 år og ofte ud fra en social-psykologisk vinkel. Følgende er bare lidt af hvad han og andre tyske forskere er nået frem til hvad angår marsvinenes sociale indbyrdes liv.

Man har over en lang periode dagligt observeret flere grupper marsvin. Nogle lever enkeltvis, andre parvis, i smågrupper (3-10 marsvin) og i kolonier (op til 50 marsvin). Man har taget blodprøver fra alle disse marsvin og ud fra disse kunne måle blandt andet marsvinenes cortisol-, testoteron- og noradrenalin-niveau og derudfra kan man se hvor stressede marsvinene bliver alt efter hvilke konstellationer de går i.

Man har fundet ud af, at marsvins sociale kompetencer bliver grundlagt i marsvinets første 0-3 måneder. Fra det fødes til det bliver ca. 2-3 måneder "uddannes" det af de voksne marsvin i hvordan man gebærder sig i en flok.

Unger, som vokser op uden denne kontakt med voksne marsvin i deres første måneder, vil derfor resten af deres liv være socialt handicappede ("sociale krøblinge"), de vil ofte være sky og ængstelige og have svært ved at tackle stressede situationer og have svært ved at fornemme deres egen status samt deres bofællers sociale status. Denne vedvarende stress over ikke at kunne bedømme situationer gør at marsvinet har et øget cortisolniveau, som nedbryder immunforsvaret og marsvinet kan derfor nemmere bliver sygt.

Derfor – hvis vi kigger i vores egen lille verden – er det også vigtigt at han-unger som tages fra, straks får selskab af andre voksne marsvin indtil de er 2-3 måneder gamle. Han-unger (eller hun-unger) som går alene sammen uden voksen-kontakt vil være socialt handicappede resten af deres liv og vil have svært ved at forstå den sociale struktur i deres kommende grupper.

I grupper med op til 10 marsvin (af blandet køn) ser man hyppigst en lineær rangorden med én alfa-han. De andre hanner underordner sig denne og prøver ikke at tage hunnerne fra alfa-hannen.

Når gruppen kommer over 10 marsvin (cirka) ændrer hele denne konstellation sig og gruppen deler sig op i undergrupper. Der er altså pludselig flere alfa-hanner (med både hanner og hunner under sig) og alfa-hannernes opgave er at beskytte deres gruppe over for de andre grupper. Der vil undertiden også dannes "ægtepar" som pendler mellem de forskellige haremer ligesom man også har observeret homoseksuelle han-par.

Norbert Sachser har prøvet at sætte to hanner sammen som er vokset op i en mixet gruppe af både hanner og hunner. Derefter har han sat ét hun-marsvin ind til de to hanner. I løbet af få timer har de to hanner afgjort hvem som er alfa-hannen og de kan uden problemer leve fredeligt sammen med den ene hun. Blodprøver har vist at de stort set ikke stressede imens de afgjorde hvem som var alfa-hannen.

Sachser har efterfølgende igen sat to hanner sammen – dog er de vokset op udelukkende i selskab af hunner. Såsnart der sættes én hun ind til disse hanner, begynder de at slås voldsomt og blodprøver viser at det han-marsvin som bliver den underdanige, er voldsomt ramt af stress, holder helt op med at spise (pga. stress over at være den underdanige) og vil dø efter kort tid pga. manglende næring.

Konklusionen bliver altså at hanner som er vokset op i en mixet flok sammen med andre hanner, ikke vil stresse over at være den underdanige han i en mixet flok - modsat hovedparten af de hanner som kun er vokset op med hunner.


Mixede flokke

Hvis vi igen kigger på vores hjemmehold af marsvin, så er det specielt interessant hvis man vil prøve at have en gruppe med flere kastrater og hunner sammen. Jeg har været omkring på tyske hjemmesider og læst om folks erfaringer med projektet og ofte lykkes det bedst hvis især disse to forhold gør sig gældende:

1) minimim 0.5 til 1 m2 plads pr. dyr – allerhelst mindst 1 m2, dvs. 10 dyr = 10 m2 eller mere.

2) Der bør være mindst 3 gange så mange hunner som kastrater. Hver kastrat bør have mulighed for et harem på 3-4 hunner.

Kastrater som i forvejen er vokset op i en køns-mixet gruppe vil oftest have nemmere ved at have flere hanner omkring sig uden at stresse over det. Men andre hanner kan selvfølgelig også sagtens have en personlighed som gør at de har nemmere ved at underordne sig – altså primært "svage kastrater".

Problemet er hvis en af naturen "dominerende kastrat" er nødt til at underordne sig en endnu stærkere kastrat. Udadtil kan det virke til at de kommer fint ud af det sammen når den første ballade har lagt sig (hvis det altså ikke er endt i slagsmål og de skal skilles), men den dominerende "taber-kastrat" vil formentlig alligevel hele tiden stresse over sin situation – det vil betyde nedsat immunforsvar og hyppigere sygdom. Derfor forudsætter det også at man virkelig kender sine marsvin godt samt deres adfærd for at hurtigst muligt at opdage hvorvidt et marsvin går og stresser uden at det kan ses synligt.

Stress under drægtigheden påvirker ungernes karakter

En sidste interessant ting, jeg lige vil nævne, er at den mængde stress, som en drægtig hun udsættes for under graviditeten, bestemmer hvorledes hendes unger bliver som voksne.

Man lod en drægtig hun gå i en stabil hun-gruppe, men skiftede en af hunnerne i gruppen ud med en fremmed hun. Denne udskiftning i gruppen betød "soft-stress" for alle dyrene, inkl. den drægtige hun. De drægtige hunner som oplevede udskiftninger i deres gruppe fik alle pga denne lette stress et forhøjet testosteronindhold hvilket resulterer i maskuline hun-unger og infantile han-unger ("morglade sønner"). Karaktertræk som ungerne beholder hele livet.




Kilder:
http://users.quick-line.ch/nadiaszwerge/sachser.htm

http://www.meerschweinchenverein.at/sozialverhalten_bei_meerschweinchen.htm

http://www.diebrain.de/I-gruppen.html

http://www.sos-meerschweinchen.de/index.php/haltung

 


Opdateret 16/06/2014