Vi bruger Cookies!     

         
 X     
dme/Tandslid og kost




Tandslid og kostens betydning

Marsvins tænder slibes når marsvinet tygger maden. Jo længere tid, maden tygges, jo mere slibes tænderne - uafhængigt af hvad der spises. Foderets hårdhed eller fasthed har ingen betydning i forhold til tandslid - det kommer alene an på hvor lang tid der tygges på maden. 

Marsvinepiller pulveriseres så snart marsvinet har tygget én gang - og det siger sig selv at pellets derfor ikke bidrager til noget tilstrækkeligt tandslid - uanset hvad foderproducenterne påstår. Tværtimod kan de hårde pellets ligesom korn give tandproblemer, tandkødsbetændelse og formentlig også tandbylder på grund af det hårde pres som er mod tandrødderne. Korrekt slibning af kindtænderne kan kun ske ved ensartet tygning af hø, græs eller grønt. Pellets og korn irriterer musklerne som ikke er 'indstillet' til de mundbevægelser, som det kræver at knuse og tygge disse ting.

Det er ligeledes en myte at tørt brød kan slibe tænderne. Tværtimod. Det bliver blødt så snart det blandes med spyt og giver ikke marsvinet nogle udfordringer - der er ganske få tyggebevægelser før det synkes, det mætter hurtigt og feder, og kan - ligesom tørfoder - være årsag til fedtlever.

Har foderet et højt energiindhold (som det er tilfældet med tørfoder og brød) så skal der kun spises små mængder for at blive mæt og der er ikke brug for ret mange tyggebevægelser. Det kan føre til tandproblemer på sigt.

Grene har heller ikke den store indflydelse på tandslidet af fortænderne:
 
Fortænderne slibes især når der tygges og ikke, som det fejlagtigt ofte antages, ved selve 'gnavningen' i bestemte genstande. Med et hårdt materiale opnås der intet signifikant større slid.

De råfibre som findes i pellets er knuste - og selvom der fyldes rigeligt med knuste fibre i tørfoder for at kompensere for strukturtabet - så er det stadig ikke mængden af fibre, som er afgørende, men hvorvidt fibrene er strukturerede. Tørfoders manglende struktur er også en stor del af årsagen til at nogle marsvin får diarré eller blød mave, hvis de får meget grønt.

For hver skefuld pellets marsvinet får dagligt, spiser det 30 % mindre hø. Pellets svulmer op i maven og fylder 5 gange så meget og giver en falsk mæthedsfornemmelse. Får et marsvin 30 gram pellets, spiser det altså omkring 80 % mindre hø end det ville gøre, hvis det ikke fik pellets.

Tørfoder af forskellig slags bliver hurtigt spist og efterlader dyret i kedsomhed, hvorimod hø tager meget lang tid at spise - til gengæld får dyret gennem hø max halvt så mange næringsstoffer som i græs - og sidst på året/sæsonen er der stort set ingen næringsstoffer tilbage i høet ligesom hø heller ikke dækker marsvins behov for væske. Alligevel bør hø være en fast del af menuen hos marsvin da de trods alt er græs-spisere. Det gennemsnitlige råfiberindhold i hø er 26 %, men svinger mellem 20 og 35 %.

Hø mætter mere end grønt pga. det manglende vandindhold - og spiser marsvin meget hø, spiser de samtidig mindre grønt. Grønt er i det hele taget en fantastisk kilde til tandslid. Marsvin elsker grønt og jo bedre maden smager, jo længere tid tygges der. Og det er som sagt tygge-tiden som det hele kommer an på.
Ofte kan man få en fornemmelse af at marsvinet sluger grønt så hurtigt at det næsten ikke når at tygge det først. Og det er heller ikke ualmindeligt hvis marsvinene kun får små portioner grønt i løbet af dagen. Af konkurrencehensyn skynder de sige at spise det inden det slipper op - og får dermed ikke tygget maden ordentligt eller længe nok (hvilket også kan føre til fejlgæringer i tarmen). Har marsvinene derimod adgang til meget varieret grønt døgnet rundt, så vil de spise langsommere, tygge i længere tid og nyden maden helt ustresset ligesom den naturlige spiserytme ikke bliver forstyrret.

I hvilefaserne mellem måltiderne kan marsvin finde på at slibe deres tænder selv ved at lave monotone male-bevægelser med munden (skurre tænder) og på den måde korrigeres små spidser og andre unøjagtigheder. Det er dog kun muligt så længe marsvinet ernæres med masser af frisk grønt. Er der ikke tilstrækkeligt med strukturerede bestanddele i den daglige kost, kan marsvinet sjældent klare disse småjusteringer ved blot at skurre tænder.
Grønt og hø er naturligt foder, som sikrer det nødvendige tandslid. Hvis hovedparten af foderet består af mindre slibende, fiberrige komponenter, fører disse uundgåeligt til en forlængelse af tænderne. Hvis kosten især består af pellets kan det hæmme det det fysiologiske tandslid. Kæbebevægelsen ændres i forhold til når græs og hø skal males, og i stedet handler det om at knække/knuse pellets. Desuden reduceres tyggeaktivitets-tiden drastisk, da pellets består af "præ-forarbejdede" fødeemner. Man bør derfor sørge for at integrere så mange strukturerede råfiberkomponenter som muligt i kostplanen, således at dyrenes hovedbeskæftigelse i løbet af dagen består i at spise og dermed slibe tænderne.

Mht. til tandslid spiller også kiselsyre (silikat) en rolle. Kiselsyre findes i alle planter og grønt og er som sandpapir for tænderne. I modsætning til fx. brød som er blødere end tænderne, er silikat hårdere end tænderne og har derfor mulighed for at forme tænderne. Især frisk græs og ikke mindst ager-padderokke har et højt indhold af kiselsyre.

Når engplanter tørres til hø, går en del af silikaterne tabt.
Ifølge C. Roth fra Hannover Dyrlægehøjskole er silikatindholdet i tørvægt for hhv. hø og markplanter:
Hø: 640 mg/kg
Markplanter: 1820 mg/kg

Ideel kost til at slibe tænderne er derfor: Bladgrønt, urter, ukrudt, græsser, tørrede urter og blade, hø, frugt, grøntsager, grene, blade...


Jo bedre maden smager, jo mere spises der og jo længere tid tygges der og smages på maden. Derfor er det vigtigt med grønt, som marsvinene godt kan lide. Et studie medkaniner har vist at kaniner som fodres med kløver ad libitum spiser næsten dobbelt så meget (målt i tørvægt) dagligt som kaniner der få hø.

Hvis marsvinet har fået slebet kindtænderne fordi de er blevet for lange, vil problemet ofte vende tilbage igen med regelmæssige mellemrum. Man kan forsøge at reducere risikoen for ny fejlvækst af kindtænderne eller forlænge intervallerne mellem slibningerne ved at fjerne al tørfoder og kun lade marsvinet få masser af grønt og hø. Det er ikke sikkert det hjælper i alle tilfælde, men er ofte et forsøg værd - alt efter dyrlægens faglige vurdering.

Kilder:
http://www.uni-giessen.de/~gi1394/dokumente/Gesamtdatei_Gastro_Heimtiere_Ha04.pdf
http://elib.tiho-hannover.de/dissertations/schroeder-a.PDF
http://www.fraumeier.org/zaehne.htm
http://www.vet-dent-lazarz.de/aktu15.htm
http://kaninchendorf.dreipage2.de/link_17740969.html
http://www.chinchilla-scientia.de/index.php?id=chinchillazahnabrieb
http://diebrain.de/Iext-zahn.html
http://www.kongelundensdyreklinik.dk/dyr/marsvin.html#tandproblemer
http://www.diss.fu-berlin.de/diss/receive/FUDISS_thesis_000000000821

 


Opdateret 16/06/2014